SÅ ENGLENE SYNGER

Det er et tilbud til børn i alderen 0-12 måneder og deres forældre, hvor vi er sammen om at synge, danse og bevæge os til salmer og andre sange.

Tidspunkt:

Der oprettes løbende hold efter behov.

Babysalmesangen foregår i konfirmandstuen i Nimtofte, Svenstrupvej 2. Babysangen varer ca. 30 min., og bagefter vil der være kaffe/te, brød og plads til hyggesnak.

 

Hvordan foregår det?

Til babysalmesang synger, danser og vugger vi og laver fagter til salmerne. Vi både sidder og bevæger os rundt i rummet.

Vi bruger instrumenter, tørklæder, sæbebobler og rasleæg for at stimulere barnets sanser.

Vi bruger både gamle og nye salmer og sange.

Babysalmesang varer ca. 30 min, men skal man skifte en ble eller amme/give flaske, så gør man bare det. Det er barnet, der er i centrum.

Bagefter er der kaffe/te, brød og plads til hyggesnak.

Hvem kan være med?

Babysalmesang er for babyer mellem 0-12 måneder.

Man behøver ikke have den store sangstemme for at tage sit barn med til babysalmesang. Mors og fars stemme er den smukkeste stemme for et hvert barn, så alle kan være med.

Babysalmesang er gratis.

Alle er velkomne, men det er nødvendigt med tilmelding, så hvis du har lyst til at være med eller har spørgsmål, så kontakt sognepræst Susanne Munk Hjørlund på tlf. 86 39 80 47, sms på 22 97 48 52 eller mail sujh@km.dk.

 

 

 
 

KALENDER

Ingen begivenheder fundet.